Lobbyist for den gode sag

Hvad gør et multinationalt medicinalselskab, når unge piger misbruger et af firmaets lægemidler til at forsøge selvmord? Problemet er lige så grumt, som svaret er enkelt…

… svaret er naturligvis, at virksomheden viser samfundssind og tager ansvaret på sig!

I 2010 blev jeg hyret af det britiske medicinalfirma GlaxoSmithKline (GSK) til at overbevise danske politikere, embedsfolk og sundhedspersonale om det rigtige i at indføre receptpligt på store pakninger med 100 og 300 styk smertestillende tabletter.

Medierne flød over med historier om teenagere med ondt i livet. Piger, som tog en overdosis hovedpinetabletter for at gøre en ende på teenageårenes trængsler. I folkemunde blev pigerne omtalt som “Panodil-pigerne”.

Panodil er et varemærke, der produceres og markedsføres af GSK. I et årti havde GSK advokeret for at myndighederne skulle fjerne store pakninger fra håndkøb.

Men forgæves…

Konkurrenterne var modstandere af forslaget og i Sundhedsstyrelsen mente embedsfolk, at det ville være dyrt og besværligt at regulere området… og uden sikkerhed for nogen effekt

Det viste sig at være forkert.

Professorer på Københavns Universitet og Oxford University havde videnskabelig dokumentation for, at mere restriktiv adgang til smertestillende medicin kan forebygge forgiftningsulykker blandt små børn og selvmordsforsøg blandt især unge.

Sammen med eksperter, myndigheder og interesseorganisationer lykkedes det at råbe politikerne op. I 2013 besluttede daværende sundhedsminister Astrid Krag at indføre receptpligt på store pakninger med smertestillende medicin.

Året efter var antallet af selvmordsforsøg blandt unge faldet med 58 pct.

KASTOFT er også lobbyarbejde i en god sags tjeneste.

 

--

Gå til side om kommunikation

Gå til side om journalistik

--

Nedenfor er der link til Altinget, som i flere omgange skrev om sagen. Ugeskrift for Læger havde en lang og meget grundig serie med omkring 20 artikler.

Receptkrav på smertestillende giver færre selvmordsforsøg (Altinget 1. oktober 2014)