SF i en storhedstid

Der kan skrives tykke bøger om SFs storhed og fald for et årti siden. Nogle af bøgerne er skrevet. Jeg var med på en del af rejsen… den første del.

I de tre sidste meningsmålinger, inden jeg i 2008 forlod partiet, var SF større end Socialdemokratiet. Ved folketingsvalget året forinden havde SF med Villy Søvndal i spidsen mere end fordoblet partiets vælgeropbakning. Nye medlemmer strømmede til. Politiske kommentatorer talte med begejstring om “Villy-effekten” og “oppositionens sande leder”.

Som pressechef var jeg i årene 2004-2008 med til at modernisere SFs kommunikation og bistå ledelsen og folketingsmedlemmerne i deres daglige arbejde på Christiansborg.

Moderniseringen af partiets kommunikation begyndte under Holger K. Nielsen og tog for alvor fart med Villy Søvndal.

Da han tog over som formand, blev SF og Villy Søvndal i første omgang dømt ude af flertallet af medier og politiske kommentatorer. Med humor, en skarp tunge og et godt blik for mediernes måde at arbejde på fik SF og Villy Søvndal langsomt, men sikkert vind i sejlene.

Partiet ændrede grafisk profil og satsede massivt på digitale medier. Og i den virkelige verden boltrede SF sig på nye scener: Landsmøder flyttede bogstaveligt talt fra en trist gymnastiksal i Herning til moderne og stilfulde omgivelser på Arkitektskolen på Holmen i København.

Alt tegnede lyst… og resten er vel i og for sig bare historie og noget, jeg kun kan gisne om. Men én ting er sikkert:

KASTOFT kender Christiansborg… indefra og udefra.


Jeg har den dybeste respekt for min fjende (artikel i Magasinet F!, august 2007, side 12)